Thursday, July 3, 2008

Hyldeblomstsaft

Det er alletiders at gå tur med en gryde til at plukke hyldeblomster i, sætte saften over og smage på den nogen dage senere. Er man heldig at kunne finde en af de rødbladede sorter som Black Lace og Black Beauty kan man tilmed få pink saft - det håber jeg at finde næste år.

Vi brugte 20 hyldeblomstskærme, 2 økologiske citroner, 1 liter vand, 1 kg lys farin, 20 g citronsyre og 1 tsk natron.

Hyldeblomstskærme og citroner i en skål. Vandet i kog, tilsæt sukker og lad det koge til sukkeret er opløst. Hæld sukkerlagen over skærme og citroner. Læg låg på og stil til trækning i køleskab, rør af og til i blandingen. Tre dage senere: si saften og tilsæt natron.

No comments: